Sydspidsen rundt og tilbage til Queens

Saa er vi endelig kommet tilbage til Queenstown efter 8 dage sydpaa. Efter at vi havde besoegt chokoladefabrikken i Dunedin var der ikke rigtig saa meget andet at se. Vi slappede derfor bare af og kedede os en del maa jeg indroemme. Dunedin var kold og klam, hvilket heldigvis afholdt os fra at gaa i byen, saa vi for en gangs skyld kunne blive helt alko-frie hehe. Da vi endelig slap ud af Dunedin tog vi videre til Invercargill. Det var en meget stille og rolig by, hvor vi kun blev en enkelt nat, hvilket jeg tror var meget passende. Til gengaeld skal det siges at de havde et fantastisk Pizzaria, hvilket var det eneste vi havde haft lyst til at spise i ca 5 dage, men eftersom vi havde vaeret i Dunedin kunne det ikke lade sig goere, da de kun har kineser-bikse..IH! (Nej jeg er ikke en fan af Dunedin!).

(Fjollebillede fra Sports Hall of Fame)

Efter Invercargill kom vi saa til Te Anau, hvor der endelig var noget sol :) Te Anau ligger lige ved Fioerdland nationalpark (den stoerste i NZ), saa der var helt vildt smukt! vores hostel laa lige ud til soen, saa vi havde bare en fantastisk udsigt over de flotte bjerge der omringer soen. I Te Anau slappede vi egentlig ogsaa bare af paa naer en dag, hvor vi tog ud paa en 4 timers vandretur inde i Fiordland park.

(Fra vores Gaatur i Te Anau)

Efter Te Anau tog vi til Milford Sounds, hvilket er en del af parken. Deroppe steg vi paa en faerge (med stor buffet..mmm!) og sejlede rundt imellem de store bjerge. Det var helt vildt smukt, og heldigvis slap vi for regn, saa det var bare perfekt! (normalt regner det ca 182 dage om aaret). Efter vores sejltur tog vi Kiwibussen tilbage til Queenstown. Det er underligt at vaere tilbage nu hvor alle de andre er taget afsted, men til gengaeld er JF, (en Canadier som vi boede paa vaerelse med i Auckland) kommet hertil, saa det er dejligt at se ham igen!

(Billeder fra Milford Sounds)

(Fra Queenstown park)

Igaar valgte Karen og jeg saa at lave noget vildt... IGEN! denne gang kastede vi os ud i noget bungyjump, hvilket man kan goere 3-4 forskellige steder her i byen. Men nu er jeg jo ikke typen der bare skal proeve at bungyjume bare for at kunne sige, at jeg har gjort det.. nej nej der skal vaere et eller andet ekstraordinaert ved det, saa derfor valgte vi at lave Nevis Bungyjump, hvilket er verdens 3 hoejeste paa 134m (Altsaa skal man goere det, skal man goere det ordentligt!). Da klokken saa blev 14 igaar og bussen kom for at hente os vil jeg da godt indroemme at jeg havde det forfaerdeligt... jeg svedte, havde kvalme, maven gjorde ondt som aldrig foer og baade haender, foedder og knae var begyndt at ryste! men afsted kom vi, og lissom jeg ikke troede at jeg kunne faa det meget vaerre, saa stoppede bussen og vi steg ud og kiggede ud paa et lille jernbur der hang og dinglede under nogle tykke jernledninger. Det var saa herfra vi skulle hoppe lige direkte ned i en kaempe dal. Lige i det oejeblik stod vi ca 20 unge mennesker og lignede nogle der skulle henrettes.. jeg havde INGEN farve tilbage i ansigtet! Vi blev saa i smaa grupper transporteret ud til buret og saa var der ingen vej tilbage! jeg fik fastgjort bungysnoren til benene, toeffede ud paa afsatsen, slukkede engang for bevidstheden og hoppede! FY FOR SATAN hvor var det fedt! man blev bare ved og ved og ved med at falde... det var totalt sindsygt! Efter jeg var floejet tilbage 2 gange saa loesrev jeg mine ben saa jeg sad som i en stol og noed de vildt flotte omgivelser.. det var ubeskriveligt fedt! vil til hver en tid anbefale det! men kaeft det kraever nogle nerver!

Nu tror jeg vi kan klarer os lidt igen med det adrenalin-kick :)

Der kommer video af springet i morgen naar jeg forhaabentlig har faaet ordnet filen!